Samspil

 

 



Samspillet mellem menneske og rum:

Man kan definere funktionsnedsættelse som de mangler, der viser sig i samspillet mellem den enkelte og det omgivende miljø, når et menneske ikke er i stand til at honorere de krav, som miljøet stiller.

Den lille dreng, som ikke kan nå dørhåndtaget, er, når døren er lukket, ude af stand til at komme fra et rum til et andet. Uanset om man siger, at drengen er for lille, eller at dørhåndtaget er placeret for højt, er virkningen den samme.

For at kunne løse funktionshæmmede personers praktiske problemer er det ikke nok at undersøge den enkeltes funktionsevne. Det er også nødvendigt at KORTLÆGGE MILØET, OMGIVELSERNE, som den enkelte færdes i, enten det er hjemme, på skolen, på arbejde eller fritid.

Man kan som eksempel finde og tilpasse en god kørestol, som passer til en person, der er lam i begge ben, Men vedkommende har lille gavn af stolen, hvis den er for bred til at komme ind gennem døren til hans/hendes hus. I dette tilfælde er det nødvendigt at tilpasse boligen til den funktionshæmmedes persons behov.

Følgende er en beskrivelse af samarbejdsform og ydelser i forbindelse med en Boligændring i.h.t. § 102:

Ved en boligændring (§102) indgår Erik Bahn med erfaringer og professionel rådgivning i arbejdsprocessen mellem de forskellige indvolverede parter, der i de fleste tilfælde består af:
1) Familien med behov for tilgængelighed i boligen.
2) kommunens tilknyttede ergo- og fysioterapeuter.
3) kommunens teknikere.
4) Evt. andre rådgivere.

Arkitekterne Bahn medvirker som kommunens rådgiver i samarbejde med kommunens ergoterapeut eller sagsbehandler.


 

 

I forbindelse med sagens forløb påtager vi os:
- at foretage forhåndsvurdering.
- at udarbejde Handlingsplan.
- at indhente nødvendige byggetekniske undersøgelser.

- at udarbejde skitseforslag/dispositionsforslag og groft økonomisk overslag.
- at udarbejde projekt.
- at indhente priser.
- at føre tilsyn.

- at samarbejde med ergoterapeut vedr. hjælpemidler § 97/98 og evt. bygningsarkitekt m. fl. vedr. § 102.

 

 
 

© Copyright 2008-2012 Arkitekterne Bahn
Alle rettigheder forbeholdes.
www.olo.dk